søndag den 20. september 2015

Sensommerferie - Dag 1

Puuuha, hvor tiden dog flyver - Det er jo 3 måneder jeg sidst har lavet et indlæg - Det var jo slet ikke meningen.....
Men nu kommer der tilgengæld et par stykker i rap.

Vi har været på en dejlig sensommerferie i Nordjylland - Lige præcis i den september-uge, hvor vejret var aller-bedst. Hvor heldig har man lige lov at være.

Vi tog afsted en lørdag i tropisk regn- og stormvejr. Sejlede med Odden-Århus linien og kunne slet ikke se noget som helst ud af vinduerne. De blev sprøjtet til både oppefra og nedefra.
Godt at man havde checket vejrudsigten og set at fra om søndagen ville det blive sommer i en hel uge :-). Da vi nåede frem til ferielejligheden i Hals, var det værste stilnet af og vi kunne bære bagagen fra bilen i tørvejr.

Allerede da vi vågnede søndag morgen, skinnede solen så herligt og vi var klar til at tage hul på den lange liste af steder og seværdiheder, som vi havde lavet forinden.

Dag 1 - Søndag.
Blev brugt på en tur til Randers.

Vi besøgte Randers Regnskov, som jeg, siden den blev bygget, har haft et ønske om at besøge. Endelig !








Besøget indfriede alle forventninger. Nøj, hvor var det flot og sikke en masse at kigge på. Vi brugte mange timer derinde. Da vi var mætte af trope indtryk, trængte vi til en gåtur i den friske og lidt køligere luft.

Vi gik derefter en tur rundt i den gamle del af Randers by og nød at kigge på de skæve gamle huse, der var meget velholte og efter en god kop kaffe på det gamle torv vendte vi snuden "hjemad" til ferielejligheden i Hals.












































1 kommentar:

  1. Det var da heldigt at vejret blev godt og at i fik en god tur. Ja der er meget at se på i Randers Regnskov og også et par gode garnbutikker i Randers.
    Velkommen tilbage.

    SvarSlet