søndag den 23. marts 2014

Et rigtig godt tilbud...

... er altså svært at sige nej tak til.

Især når det drejer sig om mit yndlings te mærke.



Et lille fredags-smut forbi Magasin's kælder på Kgs.Nytorv, på vej hjem fra arbejdet, afslørede nemlig et supergodt tilbud på den grønne jule-te.














Selvom prismærkaten ikke gjorde særligt væsen af sig og te-dåserne stod på en anden hylde end der hvor primærket befandt sig, sprang det mig alligevel lige i øjnene.

Om der er flere tilbage, er ikke godt at vide. Men 89kr for den store dåse med 250gr er da næsten en foræring - er det ikk'?

lørdag den 22. marts 2014

Cobalt

Så lykkedes det endelig at få taget mig sammen til at lave min Cobalt færdig.





Det har været en langsommelig proces. Mest fordi jeg selv syntes, at det var da meget nemmere at strikke forstykker og ryg i ét på rundpind.
Men se, her blev jeg så lidt klogere hen ad vejen !
Det blev det ikke nemmere af, for nu var der så tre mønstre og tre del-opskrifter jeg skulle holde styr på - samtidigt.
Det gik meget godt i starten - altså, indtil jeg var nødt til at lægge det fra mig. Hvis der bare gik et par dage, tog det lang tid at finde ind til dér hvor jeg nu var kommet til. Det i sig selv gjorde at jeg ikke lige kastede mig over pindene, hvis jeg kun havde kort tid til at strikke i.

Men nu er det så lykkedes og resultatet er jeg godt tilfreds med.


FAKTA

Design : Cobalt, af Kim Hargreaves fra bogen Indigo.

Garn : Blackhill Højlandsuld og Blackhill Superfin Alpaca, begge  i farven Flødeskum fra Garnudsalg.

Særligt: Jeg har sænket halsudskæringen en lille smule fortil. Måske 10 pinde i alt.