tirsdag den 25. december 2012

Glædelig Jul !

Håber I alle har haft en dejlig og hyggelig Juleaften.

Vi havde. I dag slår vi mave efter al den gode mad.
Vi var 5 om at dele en 5-kilo's farseret kalkun - og der er masser tilbage. Så meget at vi spiser rester i aften. Det smager sååå godt, så vi glæder os.

Her er den lige taget ud af ovnen og stegeposen åbnet.



I dag er det afslapningstid i lavt tempo. Måske en lille gå-tur i den friske luft.
Og måske lidt strikke-tid.

Glædelig 1. Juledag til Jer.


søndag den 23. december 2012

Nu'e det (næsten) jul !

I dag er det store køkken-dag:

Der er kogt risengrød og den er sat til afkøling.

Der er kogt og pillet kartofter, som ligeledes er sat til afkøling.

Der er snittet brødtern, champignon, kalvefilet og indmad fra piphans.

Nu er der dømt kaffepause !


Om lidt skal kødet og champignon steges, brødtern vendes i og fløde hældes over, så det bliver til en klistret affære. Når det så er kølet så man ikke brænder fingrene på det, skal det proppes ind i piphans og hele herligheden sættes på køl til i morgen.

Jeg mangler at smutte og hakke mandler og røre dem i grøden, som først bliver vendt med flødeskum i morgen.

Juletræet er pyntet og de første pakker har allerede fundet vej.


Og udenfor raser snestormen.
Jeg stak lige næsen udenfor døren og tog dette billede.


mandag den 3. december 2012

Eline, af Ellen Holm

ENDELIG !!! blev jeg færdig med denne.
Den har godt-nok taget laaang tid at lave.
Små bitte masker på pinde 3.
To tråde cashmere/uld og en tråd mohair.
Den er meget blød.

Men nu er den der ! Færdig, som i helt færdig.







FAKTA

Design : Eline, af Ellen Holm

Garn : Cashmere/uld - Lys granit og Kid mohair - Lys grå

Særligt : Jeg strikkede ærmerne nedefra og op mod ærmegabet istedet for at samle masker op og strikke nedad. Da de jo er strikket i mønster, ville mønsteret jo vende på hovedet i forhold til kroppen. Jeg kan ikke have at mønsteret ikke vender ens på alle dele.

Den første sne

Uhh... hvor blev jeg glad, da jeg i nat kl.0130 kiggede ud ad vinduet, på vej i seng og fandt ud af at det var snevejr... JUBIIIII !!! tænkte jeg, og jeg gik lykkelig i seng.
Jeg ELSKER sne !
Det er sjovt.
Det er lyst.
Det er barnligt.
Man kan lege i det.
Det er smukt.
Alting forvandles til eventyrlige former, når sneen lægger sig som en dyne.

Hermed dokumenteret den første sne på den første søndag i december 2012 (d.2.december 2012) :





















Det blev til ca. 10 cm :-)))