fredag den 20. maj 2011

Pilates - Av, av, av

I går aftes var jeg til Pilates for første gang nogensinde !

Det var hårdt, skulle jeg hilse at sige. En times mave-ryg øvelser på gulv. Kunne til sidst end ikke løfte skuldrene fra gulvet. Ren tortur ! Men det sige at det skal gøre ondt før det gør godt - så det her gør helt sikkert MEGET godt :-) Desværre kan effekten nok først ses / måles efter en 8 - 10 ugers tid - SUK.

.....Så når vi kommer frem til september, SÅ kan jeg være i mit sommertøj :-)))
Ja, I har sikkert regnet ud at jeg nægter at forny sommergarderoben bare pga én sølle størrelse !

Nu har jeg sovet på det, og her til morgen måtte jeg gå foroverbøjet i den første halve times tid, indtil jeg langsomt fik strakt lidt ud. Min søde mand var ved at dø af grin ! Nå-ja, grine - det gør osse nas !

I dag skal jeg med en barndomsveninde i Botanisk Have og jeg glæder mig. Det kan få mine tanker væk fra de mishandlede mavemuskler.

God St-Bededag !

søndag den 8. maj 2011

Forårshilsen fra min have !

Vejret står på sol og sommer. Men det er altså "kun" forår. Det kan ses på at roserne står med små spæde bladskud. Valmuerne har stadig kun grønt - ingen knopper endnu. Æbletræerne står med rosa knopper.

Mon der kommer pærer i år ? Blomsterne er der i hvertfald.



Og kejserliljerne og de tidlige tulipaner står og stråler i solen.


fredag den 6. maj 2011

Waves nr.2

Nogen nummererer deres Camomille, jeg nummererer mine Waves.
Egentlig er det nr. 3, men den rigtige nr.2 er helt sort og giver ingen mening at fotografere. For man kan alligevel ikke se andet, end at det er langt og sort.....!

Hvornår er noget vigtigt at huske ?
Tjaee.....
Kablet til overførsel af feriebilleder mellem kamera og PC på rejsen, var ikke vigtigt nok, til at det blev husket.
MEN det var strikketøjet selvfølgelig :-)))

Mens jeg pakkede kuffert tænkte jeg, at om aftenen var der nok ikke så meget udsigt at beundre. Jeg havde nok også mere brug for at fordøje dagens oplevelser. Og begrebet bjergtagende!
Så jeg huskede at pakke 3 nøgler Noro silk sock og en passende rundpind til brug for min aften-meditation.

......og her er så resultatet :






FAKTA

Design : Waves af Ditte Larsen, fra Sommerfuglen

Garn : Noro Silk Garden Sock, farve S269

Specielt : Made in Canada ! Denne gang er der kommet en ret kant på og det er en lille smule bredere end i den oprindelige opskrift. Mest fordi det udover at være halstørklæde om vinteren, også er tænkt som et sommersjal til at have om skuldrene på en sommeraften.

torsdag den 5. maj 2011

Bjergtagende !

Nu ved jeg hvor dét udtryk kommer fra - Jeg har lige været der !!!

Se selv.












....og en Canadian Goose  (hi-hi :-))