lørdag den 30. april 2011

Stilheden er ovre !

Ja, der har været lidt stille her på kanalen. Jeg har været væk hjemmefra. Jeg har været en tur i Canada og nyde bjergene, der store vidder, masser af udsigt, vinterlandskaber, det rene trylleri. Jeg er stadig helt høj af oplevelserne - og jeg har stadig masser af jetlag ! Pu-ha, siger jeg bare.

Nå ! Men jeg havde jo taget min PC med for at holde liv i bloggen og sætte lidt billeder ind undervejs. Og så tænker I sikkert : Men der manglede netværk ! Næ-nej - det var såmænd det rene luksus - trådløst wi-fi allevegne og gratis ! Jamen, hvad gik så galt ? Jeg havde såmænd glemt at tage kablet til overførsel mellem fotoapparatet og PC'en med..... !!

Jeg har jo taget masser af billeder, så de kommer snart.............
(Jeg skal nok begrænse mig:-))

mandag den 11. april 2011

Nu med hund !

Ja, altså - sønnens - ikke min. Jeg har nemlig kat !

Vi fik fint besøg af Hanibal og hans pavestolte nybagte ejer.

Hanibal er en Sharpei og stammer fra det kinesiske Han-dynasti (fra ca. 200 f.Kr.). Og fornem er han.


Så fornem at den ene af husets ellers sædvanlige beborere og herre i huset, måtte forvises til et afsides rum, bag en lukket dør.



Dog med vand og mad, og en blød dyne. 
Så var det ikke så slemt, ikke at måtte være med ved det fine besøg.


Da den fine gæst havde trukket sig til egne gemakker, var det tid at komme frem og lege.
Se mine fine bisser ! Er det nu vi skal leget tagfat ?

lørdag den 2. april 2011

Vestpå

Nu blev det endelig april og lyset er kommet tilbage. Vi har stillet på urene og dagene føles pludselig meeeget længere. Det er herligt at kunne strikke i mørkt garn sidst på dagen uden at lyset absolut skal være tændt, og nu kan jeg også meget bedre se farverne. Nå-ja, og fejlene.....  ;-)

Endnu et stykke er blevet færdigt. Denne gang er det Vestpå. Den skønneste vest, med swing og svaj. Se selv.



De sidste runder på krave/skød var seje med næsten 600 masker på pinden.


Rygstykket med falske snoninger er fantastisk flot og giver vesten det meget taljerede look. 




FAKTA

Design : Vestpå af Bente Geil

Garn : Geilsk tynd uld. Strikket med to tråde.

Særligt : Det var første gang at jeg stiftede bekendskab med de falske snoninger. Men absolut ikke sidste. Hvor bliver det flot! Udfordrende og sjovt at lave. Ikke spor svært.